Bente Claudi's blog

Bente Claudi's blog

Parkeringstakster

Trafik i HillerødPosted by Bente Claudi Wed, February 04, 2009 11:55:14

Parkeringstakster i Hillerød, den 24. august skriver Bente Claudi:
- en pengemaskine

- P-hus - Øst gøres i øget omfang til korttidsparkeringsmulighed for kunder i Helsingørgade.

- Prisniveauet relateres til de private P - huse.

P-hus-Øst ligger i et mindre serviceområde, og der er intet parkeringsbehov, der taler for at udvide afgiftsperioden til hele døgnet - året rundt.

Hvis Hillerød ønsker kunder til de mange butikker, aktiviteter, biografer og restauranter, skal prisen på korttidsparkering ikke hæves. Den skal stort set svare til de åbne pladsers:

- 10 kr. i timen mandage til fredage kl. 08:00-20:00 samt lørdage kl. 08:00-17:00.

- gratis: Lørdag kl.17.00 til mandag kl.08.00.

Flere af byens supermarkeder refunderer ½-1 times parkering ved handel i deres butik. - Det er nok ikke uden grund.

Ved indkøb er det et must for de fleste af os at have bilen med. – Drop derfor al den urealistiske snak om, at vi borgere ”bare kan tage cyklen”.

TU må oppe sig og fremkomme med et takstændringsforslag, der harmonerer med budgetforligts tekst og tilgodeser det oprindelige formål med betalt parkering:



  • Comments(0)//blog.bente-claudi.dk/#post2

En "ommer"

Trafik i HillerødPosted by Bente Claudi Wed, February 04, 2009 09:33:50

En ”ommer”.

Konservativt nej tak til borgerfjendtlig trafikpolitik.

Dybt bekymrende udtalelse fra formanden for Teknisk Udvalg Marianne Løvdal om p-pladsen på Carlsbergvej:

”Pladsen er ikke tænkt til pendlerne. Vi har brug for et flow på p-pladsen på Carlsbergvej.” og ”Det er ikke meningen, at folk skal holde der fra kl.7-18, mens de tager med toget på arbejde. Skal de med toget, må de parkere på Teglgårdssøens parkeringsplads”.

Teknisk udvalg traf ikke beslutning om at gøre de 108 parkeringspladser uden tidsbegrænsning til betalingspladser, men ønskede belyst, hvordan p-pladsen på Carlsbergvej bruges.

Spild af tid og kr., da enhver af os ved, at der i dag ikke er pladser nok tæt på stationen til pendlerne.

Konservative vil hverken have betalte eller tidsbegrænsede pladser på Carlsbergvej. Vi prioriterer den kollektive trafik og borgernes behov højt.

Hillerød er en pendlerkommune.

Vi går ind for ”parker og rejs”, og vi hverken vil eller kan vente på, at vi måske får en ny S-togsstation ved Overdrevsvejen syd for Hillerød.

Konservative vil bibeholde handelen og aktiviteter i byen.

Hillerød ønsker kunder til de mange butikker, aktiviteter, biografer og restauranter, så der skal være parkeringspladser tæt på de steder, hvor borgerne kommer.

Ved indkøb er det et must, for de fleste af os, at have bilen med. – Derfor Marianne, drop al den urealistiske snak om, at vi borgere ”bare kan tage cyklen eller bussen”.

Parkeringsafgifter skal ikke være en pengemaskine.

Hvad er det, du vil Marianne? Den ene dag er løsningen på den elendige infrastruktur og de ringe parkeringsmuligheder, at bilerne skal væk fra byen, at borgerne kan tage cyklen og pendlerne kan parkere væk fra S-station og busterminal.

Teknisk Udvalg må oppe sig og til byrådet fremkomme med et realistisk, borgervenligt parkeringsforslag, der gør hverdagen nem for pendlerne og familierne, så de fortsat vil bruge den kollektive trafik, når de skal udenbys.

Så vil konservative også være med.

Bente Claudi

C-byråds- og økonomiudvalgsmedlem

  • Comments(0)//blog.bente-claudi.dk/#post0