Bente Claudi's blog

Bente Claudi's blog

Testamenter

ÆldreomsorgPosted by Bente Claudi Sun, February 02, 2014 11:39:34

Testamentet mangler ofte ved uventede dødsfald.

Mangel på testamente kan betyde ruin for ”samboende” par.


Det er 8 år siden, den nye arvelov blev indført.
Den betyder, at uden testamente arver kæresten ikke.

Alligevel er antallet af par, der lever sammen uden at være gift, steget med 4,3 procent, antallet af nye ægteskaber er faldet med 24 procent, men i samme periode er antallet af notartestamenter – testamenter, som er tinglyst med vidner- faldet drastisk.

Det er en farlig cocktail, lyder det fra Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, idet hendes undersøgelser viser, at det kun er hver tiende dansker, der har skrevet testamente.

I 2013 blev der oprettet 27.227 notartestamenter- og det er blot to tredjedele i forhold til rekordåret 2008 (42.254 ), hvor den nye arve-lov trådte i kraft
Faktisk er 2013 bundrekord for notartestamenter.

Gallup har lavet en undersøgelse for Nordea- den viser, at testamenter kommer ind sent i livet eller kun kommer på tale, hvis der er noget at dele.

I gennemsnit har kun ca. hver tiende af danskerne oprettet testamen-te.
For unge 26-39 årige er tallet helt nede på 7 procent.
Det er primært folk med penge på kontoen, der skriver testamente, og så er det folk, der er over 50 år, MEN selv blandt de velhavende og de ældre, er det kun hver fjerde, der har et testamente.

Ret mange ved godt, at de burde have skrevet testamente for længe siden. De fleste, der bliver alvorligt syge, får styr på det.

Men der er sager, hvor en pludselig er død f.eks. i en trafikulykke, og samleveren intet arver, fordi de ikke er gift, og der intet testamente er. Ofte tror folk i de tilfælde, at de får det meste alligevel, men det er langtfra sikkert.
Det er en udbredt misforståelse.

Hver fjerde dansker tror fejlagtig, at de arver alt, når ægtefællen dør.
Tre ud af fire, der har lavet testamente siger, det først og fremmest var for at sikre den part, der lever længst.

Testamente er lidt af et fremmedord for mange, påpeger Ann L. E., der håber, at DRs serie ”Arvingerne” får folk til at huske testamentet.

”Et testamente kan forebygge mange konflikter, og så er du også sikker på, hvad der sker med dine penge, når du ikke er her mere.”
Det kan også være en måde at sikre din partner eller ægtefælle, så de kan blive i hjemmet.

Samboende arver ikke hinanden automatisk.
De arver kun hinanden, hvis der er et testamente.

Ældre Sagen i Hillerød satser på senere i år at holde et medlemsmøde med oplæg fra kompetente personer vedr. testamenter og livstestamenter.

Brug: Ældre Sagens Rådgivning:

Har du brug for rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål, så kontakt rådgivningen Tlf. 8030 1527 ma-ti-on 10-14 og to 14-18.

Kilde: /ritzau/ og Nordea baseret på tal fra Tinglysningsretten
Per.Thiemann Politiken





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.